HVAD BAGSIDEN GEMTE

HVAD BAGSIDEN GEMTE.

En lørdag i september måned var det min tur til at tage en vagt på DBJ Museum, og solen havde valgt at vise sig fra sin bedste side denne dag, så var det småt med besøgende til udstillingen. Jeg gav mig derfor tid til at se på indholdet af skufferne i arkivet på loftet. Jeg vidste at der var en del materiale fra projekteringen af Gudhjem-banen, og gav mig til at sortere de mange tegninger og planer, der lå i skufferne i den originale DBJ-kommode.

Jeg ville finde ud af om, vi havde alle planer og skitser, der var forsynet med løbenumre, fra nr. 01 til nr. 70. Planerne kunne benyttes i forbindelse med Gudhjem-banens 100 års jubilæum i 2016. Jeg fandt næsten dem alle, men under min gennemgang af planerne fandt jeg en planche med overskriften:

Alminding-Gudhjem Jernbane, Tværprofiler på fri Bane, Plan 9, Lb.Nr. 36. 

Men det var først, da jeg kom til se på bagsiden af planen, at jeg blev virkelig overrasket, for her gemte sig en virkelig klenodie. Bagsiden var genbrugt til denne opstilling af ”Driftsresultater pr. Banekm. for de bornh. Jernbaner”. For hvert af de 3 jernbaneselskaber var der en skitse med grafer for bl.a. udgifter og indtægt m.v. med sirligt udført håndskrift.  

FORSIDEN: 

Planchens størrelse er ca. 70 cm x 105 cm underskrevet, Rønne i marts 1914, J. Fagerlund. Størrelsesforholdet på tværprofilerne er 1:100. Ved et opslag i Planbogen for Alminding-Gudhjem Jernbane kunne jeg oven i købet placere disse tværprofiler helt præcist i landskabet. Det viste sig at være på strækningen mellem Østerlars og Stavehøl, hvor profilerne viste banelegemet fra 14,880 km til 15,200 km med 20 meters afstand.

Nedenfor ses et udsnit af de to sider fra J. Fagerlunds Planbog for AGJ (Gudhjem-banen), hvor de fleste af tværsnittene kan placeres. Højdesnittene viser, dels hvor banelinjen skulle placeres i landskabet, og dels hvor meget der skulle graves af terrænet for at få et jævnt fald (ca. 1,2 procent) hen mod Stavehøl, dvs. Kobbeåen.

Største stigning/fald på strækningen var iflg. Planbogen umiddelbart efter Almindingen Station, hvor den var målt til 0,30 meter, eller svarende til 1,5 procent. Det var især denne stigning, der betød, at man måtte anskaffe de store svenske lokomotiver til denne jernbane. De samme stigninger kunne findes på Allinge-banen.

BAGSIDEN: 

Umiddelbart var det jo bagsiden af planchen, der vækkede min interesse, og jeg har derfor opdelt den i 3 billeder, som gengives her på siden. Overskriften på planchen er: Driftsresultater pr. Bane kilometer for de bornholmske Jernbaner. Der er et billede for hver af de 3 jernbaner, som viser i alt 5 kurver, der følger udviklingen i jernbanerne regnskaber gennem 17 år. Her kan man følge udgifterne og indtægterne, og dermed også overskud eller underskud.

Antal rejser, hvilket jeg tolker som antal passager, kan også følges, ligesom der er en kurve for fragtet gods, opgivet i antal tons pr. år. Den 5. og sidste kurve viser antal køre kilometer. Jeg har derfor prøvet ved hjælp af oversigter i Ludvig Mahlers bog at tyde de mange tal på de enkelte resultatopgørelser. Udviklingen fremgår af kurverne, men jeg må indrømme, at det er en anderledes måde at opgøre indtjeningen efter. Derfor følger en omregning af resultaterne til årlige regnskabstal for alle fem nøgletals vedkommende:

Nexø-banen: regnskabstal for 1929/30:

Indtægt pr. banekilometer:       kr. 8.702,00

Udgifter pr. banekilometer:      kr. 8.023,00

Fragtet gods pr. banekm.:        1.307 tons

Antal rejser pr. banekm.:         4.628 rejser

Antal togkilometer:                   3.657 km.

Da Nexø-banen havde en strækning på i alt 41,6 km (36,6 + 5,0) kan regnestykket omskrives til et årsresultat ved at gange de opgivne tal med 42,6. Det giver dette resultater, som svarer til officielt regnskabsresultat:

Indtægt for 1929/30:             kr. 362.010,00

Udgifter for 1929/30:            kr. 333.766,00

Overskud 1929/30:                 kr.   28.244,00

Fragtet gods i alt:                   ca. 54.371 tons

Antal rejser/passager:           ca. 192.525

Antal kørte kilometer:           ca. 152.131

De tre første tal kan kontrolleres i Ludvig Mahlers bog, hvor 17. kapitel omhandler jernbanernes driftsresultat gennem alle 68 år. De tre sidste tal kan med fordel divideres med 365, så kommer man frem til disse gennemsnitstal: 149 tons gods pr. dag, ca. 527 rejser/passagerer pr. dag, og antal køre km pr. dag = ca. 416, svarende til præcis 5 dobbeltture pr. dag. Største indtjening havde Nexø-banen i 1924/25.

Allinge-banen: regnskabstal for 1929/30:

De tre første tal svarer til de opgivne tal i Ludvig Mahlers bog. De tre sidste tal kan med fordel divideres med 365, så kommer man frem til disse gennemsnitstal: 45 tons gods pr. dag, ca. 255 rejser/passagerer pr. dag, og antal kørte km pr. dag = ca. 215, svarende til omkring 3-4 dobbeltture pr. dag. Banen gav underskud fra 1926/27, og bedste resultat blev opnået i 1924/25.

Artiklen afsluttes med et af de få billeder, der findes af driftsbestyrer Joachim Fagerlund.

Nils Pedersen, november 2014.