 |
 |
|
 |
 |
ARTIKEL FRA DEN METERSPOREDE - Nr. 4 - 2014
HVAD BAGSIDEN GEMTE.
En
lørdag i september måned var det min tur til at tage en vagt på DBJ Museum, og
solen havde valgt at vise sig fra sin bedste side denne dag, så var det småt
med besøgende til udstillingen. Jeg gav mig derfor tid til at se på indholdet
af skufferne i arkivet på loftet. Jeg vidste at der var en del materiale fra
projekteringen af Gudhjem-banen, og gav mig til at sortere de mange tegninger
og planer, der lå i skufferne i den originale DBJ-kommode.
Alminding - Gudhjem Jernbane, Tværprofiler på fri Bane, Plan 9, Lb. Nr. 36.
Alminding - Gudhjem Jernbane, Tværprofiler på fri Bane, Plan 9, Lb. Nr. 36.
Jeg
ville finde ud af om, vi havde alle planer og skitser, der var forsynet med løbenumre,
fra nr. 01 til nr. 70. Planerne kunne benyttes i forbindelse med Gudhjem-banens
100 års jubilæum i 2016. Jeg fandt næsten dem alle, men under min gennemgang af
planerne fandt jeg en planche med overskriften:
Alminding-Gudhjem
Jernbane,
Tværprofiler
på fri Bane, Plan 9, Lb.Nr. 36.
Men det
var først, da jeg kom til se på bagsiden af planen, at jeg blev virkelig overrasket,
for her gemte sig en virkelig klenodie. Bagsiden var genbrugt til denne
opstilling af ”Driftsresultater pr. Banekm. for de bornh. Jernbaner”. For
hvert af de 3 jernbaneselskaber var der en skitse med grafer for bl.a. udgifter
og indtægt m.v. med sirligt udført håndskrift.
Bagsiden af Plan nr. 9, lb.nr. 36. En planche med driftsresultater for de tre bornholmske jernbaner. Oversigterne viser i alt 17 års resultater, regnskabsårene fra 1913/14 til og med 1929/30. Er det mon en resultatoversigt, udarbejdet efter J. Fagerlunds fratræden den 1. sep-tember 1929?
Bagsiden af Plan nr. 9, lb.nr. 36. En planche med driftsresultater for de tre bornholmske jernbaner. Oversigterne viser i alt 17 års resultater, regnskabsårene fra 1913/14 til og med 1929/30. Er det mon en resultatoversigt, udarbejdet efter J. Fagerlunds fratræden den 1. sep-tember 1929?
FORSIDEN:
Planchens størrelse er ca. 70 cm x 105 cm underskrevet, Rønne i marts 1914, J.
Fagerlund. Størrelsesforholdet på tværprofilerne er 1:100. Ved et opslag i
Planbogen for Alminding-Gudhjem Jernbane kunne jeg oven i købet placere disse
tværprofiler helt præcist i landskabet. Det viste sig at være på strækningen
mellem Østerlars og Stavehøl, hvor profilerne viste banelegemet fra 14,880 km
til 15,200 km med 20 meters afstand.
Den sidste tværprofil ud af i alt 20 tværprofiler på forsiden af Plan nr. 9, Lb.nr. 36.
Den sidste tværprofil ud af i alt 20 tværprofiler på forsiden af Plan nr. 9, Lb.nr. 36.
Nedenfor
ses et udsnit af de to sider fra J. Fagerlunds Planbog for AGJ (Gudhjem-banen),
hvor de fleste af tværsnittene kan placeres. Højdesnittene viser, dels hvor
banelinjen skulle placeres i landskabet, og dels hvor meget der skulle graves
af terrænet for at få et jævnt fald (ca. 1,2 procent) hen mod Stavehøl, dvs. Kobbeåen.
Første udsnit viser længder, mens det nederste udsnit viser de højdesnit, som svarer til tværsnittene på planchens forside.
Første udsnit viser længder, mens det nederste udsnit viser de højdesnit, som svarer til tværsnittene på planchens forside.
Hvert
enkelt tværsnit viser banelinjens placering i højdemeter, hvor 0 meter er lig
med havets overflade. De enkelte højdesnit indeholder 3 stk. tal. Læst nedefra
betyder tallene følgende: 1. tal svarer til terrænhøjde inden anlæg af
jernbane, 2. tal er lig med banelinjens terrænhøjde efter anlæg af jernbanen,
og 3. tal svaret til forskellen mellem de to første højder.
Det
kan således udledes af punkt 152, at terrænhøjden var 74,89 meter, banelinjens
højde var projekteret til 73,97 meter, altså skulle der graves 0,92 meter af
terrænet i forbindelse med anlægsarbejdet. På dette sted var der som tidligere
nævnte et fald på 1,2 procent, og det svarer til at afstanden mellem hvert
tværsnit var 20 meter, og at faldet derfor var afsat til 0,24 meter for hvert
tværsnit.
1. tværsnit er punktet 148,8 (+15), dvs. 14,895 km fra Almindingen Station, hvor den ny jernbane havde udgangspunkt. Det 19. tværsnit er punktet 152,0 = 15,200 km. Sidste tværsnit på planchen, punktet 153,8, som markerer begyndelsen af dæmningen ved Stavehøl, er ikke med på udsnittet.
1. tværsnit er punktet 148,8 (+15), dvs. 14,895 km fra Almindingen Station, hvor den ny jernbane havde udgangspunkt. Det 19. tværsnit er punktet 152,0 = 15,200 km. Sidste tværsnit på planchen, punktet 153,8, som markerer begyndelsen af dæmningen ved Stavehøl, er ikke med på udsnittet.
Største
stigning/fald på strækningen var iflg. Planbogen umiddelbart efter Almindingen
Station, hvor den var målt til 0,30 meter, eller svarende til 1,5 procent. Det
var især denne stigning, der betød, at man måtte anskaffe de store svenske
lokomotiver til denne jernbane. De samme stigninger kunne findes på
Allinge-banen.
BAGSIDEN:
Umiddelbart var det jo bagsiden af planchen, der vækkede min interesse, og jeg
har derfor opdelt den i 3 billeder, som gengives her på siden. Overskriften på
planchen er: Driftsresultater pr. Bane kilometer for de bornholmske Jernbaner.
Der er et billede for hver af de 3 jernbaner, som viser i alt 5 kurver, der
følger udviklingen i jernbanerne regnskaber gennem 17 år. Her kan man følge udgifterne
og indtægterne, og dermed også overskud eller underskud.
Antal
rejser, hvilket jeg tolker som antal passager, kan også følges, ligesom der er
en kurve for fragtet gods, opgivet i antal tons pr. år. Den 5. og sidste kurve
viser antal køre kilometer. Jeg har derfor prøvet ved hjælp af oversigter i
Ludvig Mahlers bog at tyde de mange tal på de enkelte resultatopgørelser.
Udviklingen fremgår af kurverne, men jeg må indrømme, at det er en anderledes
måde at opgøre indtjeningen efter. Derfor følger en omregning af resultaterne
til årlige regnskabstal for alle fem nøgletals vedkommende:
Nexø-banen: regnskabstal for 1929/30:
Nexø-banen: regnskabstal for 1929/30:
Nexø-banen:
regnskabstal for 1929/30:
Indtægt pr. banekilometer: kr. 8.702,00
Udgifter pr. banekilometer: kr. 8.023,00
Fragtet gods pr. banekm.: 1.307 tons
Antal rejser pr. banekm.: 4.628 rejser
Antal togkilometer:
3.657 km.
Da Nexø-banen havde en strækning på i alt 41,6 km
(36,6 + 5,0) kan regnestykket omskrives til et årsresultat ved at gange de
opgivne tal med 42,6. Det giver dette resultater, som svarer til officielt regnskabsresultat:
Indtægt for 1929/30: kr.
362.010,00
Udgifter for 1929/30: kr.
333.766,00
Overskud 1929/30: kr. 28.244,00
Fragtet gods i alt: ca.
54.371 tons
Antal rejser/passager: ca.
192.525
Antal kørte kilometer: ca.
152.131
De tre første tal kan
kontrolleres i Ludvig Mahlers bog, hvor 17. kapitel omhandler jernbanernes
driftsresultat gennem alle 68 år. De tre sidste tal kan med fordel divideres
med 365, så kommer man frem til disse gennemsnitstal: 149 tons gods pr. dag,
ca. 527 rejser/passagerer pr. dag, og antal køre km pr. dag = ca. 416, svarende
til præcis 5 dobbeltture pr. dag. Største indtjening havde Nexø-banen i 1924/25.
Allinge-banen: regnskabstal for 1929/30:
Allinge-banen: regnskabstal for 1929/30:
Allinge-banen:
regnskabstal for 1929/30:
Indtægt pr. banekilometer: kr. 5.642,00
Udgifter pr. banekilometer: kr. 5.751,00
Fragtet gods pr. banekm.: 528 tons
Antal rejser pr. banekm.: 2.984 rejser
Antal togkilometer:
2.516 km.
Da Allinge-banen havde en strækning på i alt 31,2 km
kan regnestykket i dette tilfælde omskrives til et årsresultat ved at gange de
opgivne tal med 31,2. Det giver dette resultater, som svarer til officielt regnskabsresultat:
Indtægt for 1929/30: kr.
176.037,00
Udgifter for 1929/30: kr.
179.437,00
Underskud 1929/30: kr. -3.400,00
Fragtet gods i alt: ca.
16.474 tons
Antal rejser/passager: ca.
93.101
Antal kørte kilometer: ca.
78.499
De tre første tal svarer til de opgivne tal i Ludvig
Mahlers bog. De tre sidste tal kan med fordel divideres med 365, så kommer man
frem til disse gennemsnitstal: 45 tons gods pr. dag, ca. 255 rejser/passagerer
pr. dag, og antal kørte km pr. dag = ca. 215, svarende til omkring 3-4
dobbeltture pr. dag. Banen gav underskud fra 1926/27, og bedste resultat blev
opnået i 1924/25.
Gudhjem-banen: regnskabstal for 1929/30:
Gudhjem-banen: regnskabstal for 1929/30:
Gudhjem-banen:
regnskabstal for 1929/30:
Indtægt pr. banekilometer: kr. 3.861,00
Udgifter pr. banekilometer: kr. 4.109,00
Fragtet gods pr. banekm.: 778 tons
Antal rejser pr. banekm.: 3.796 rejser
Antal togkilometer:
2.599 km.
Da Gudhjem-banen havde en strækning på i alt 18,1 km
kan regnestykket i dette tilfælde omskrives til et årsresultat ved at gange de
opgivne tal med 18,1. Det giver dette resultater, som svarer til officielt regnskabsresultat:
Indtægt for 1929/30: kr.
69.876,00
Udgifter for 1929/30: kr. 74.364,00
Underskud 1929/30: kr. -4.488,00
Fragtet gods i alt: ca.
14.082 tons
Antal rejser/passager: ca.
68.708
Antal kørte kilometer: ca.
47.042
De tre første tal svarer til de opgivne tal i Ludvig
Mahlers bog. De tre sidste tal kan med fordel divideres med 365, så kommer man
frem til disse gennemsnitstal: 39 tons gods pr. dag, ca. 188 rejser/passagerer
pr. dag, og antal kørte km pr. dag = ca. 129, svarende til omkring 3-4
dobbeltture pr. dag. Banen gav underskud fra 1926/27, og på Gudhjem-banen blev
bedste resultat også præsteret i 1924/25.
Joachim Fagerlund.
Joachim Fagerlund.
Artiklen afsluttes med et af de få
billeder, der findes af driftsbestyrer Joachim Fagerlund.
Nils Pedersen, november 2014.
|
|
 |
|
|
|
|
Du kan også bruge hjemmesiden til din klub eller forening!
|
|
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig!
Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE
|