JERNBANESKINNER I TERRÆNET

Som nævnt på forsiden kan man stadig ude i det bornholmske landskab finde rester af jernbaneskinner på deres oprindelige plads. Men desværre er der ikke tale om skinner fra den metersporede bornholmske jernbane. Det er derimod efterladenskaber fra ”Bornholms første jernbane”, som jeg kort omtalte i årets første nummer af ”Den metersporede”.

Det drejer sig naturligvis om den lidt over 3 km lange industri jernbane, der gik gennem Hasle Lystskov fra Klinkerfabrikken ved Sorthat til Hasle, hvor den endte nede på havnen. I flere år, efter at transporterne på banen var stoppet, lå skinnerne stadig uberørt i skoven. Men efterhånden som årene gik, blev de fjernet lidt efter lidt, og jernbanetraceen blev omdannet til cykel- og spadseresti i stedet for.

Men hvorfor byggede man denne jernbane? Det skyldes at de erhverv, som har haft størst betydning for Hasle, er forbundet til ressourcerne i området. Det er fiskeri, landbrug og forarbejdning af kul og ler. Kullene og leret er et særpræg for Hasle, og syd for Hasle ligger ”strandmarken”, nu beplantet med skov. I denne jord er der værdifulde forekomster af kul og ler. Her ligger det tidligere Hasle Kulværk, nu Hasle Klinker- og Chamottestensfabrik. 

Tidligere var denne virksomhed Bornholms absolut største industriarbejdsplads med over 700 ansatte, men i 70’erne måtte virksomheden skære ned for at undgå lukning. Selskabet var med til at finansiere havneudvidelsen i 1874-1877 med 1/3-del af omkostningerne. Samtidig anlagdes en ca. 3,3 km lang jernbane til havnen i Hasle. Denne jernbane var længe Bornholms eneste. Fragt af klinker, og i perioder af kul, har indtil 70’erne betydet en stor fast indtægt for havnen.

Men ikke kun på fabriksområdet kan der findes jernbanespor. Det kan der også på Hasle havn. Fra Klinkerfabrikken kan man følge den snorlige tidligere jernbanestrækning i skoven frem til Hasle, hvor stien først løber forbi Kirkegården, Hasle fælled med vandrehjemmet, samt slutter ved museumsrøgerierne på havnen. Her kan man finde sporene igen. Kort efter røgerierne kørte toget gennem en banegrav, der løber langs Strandgade.

I bunden af denne grav, der er bevokset med grønne planter, ligger sporene stadigvæk. Man skal blot skrabe den grønne bevoksning til side, så dukker de frem.

Brydningen af kul var dog ikke særlig lønsom, idet forekomsterne trods alt ikke var lige anvendelige, ligesom de enkelte kullag ikke var særlig tykke. Derfor skete brydningen i perioder, og var faktisk helt opgivet kort efter 1. verdenskrig.

Men under 2. verdenskrig fjernede man ler og sand fra kullagene længere inde i landet - i den nuværende Rubinsø – læssede det på tipvogne og kørte det ud til stranden og deponerede det. Selvom det nu er langt over 50 år siden, ligger arealet fortsat nærmest ørkenagtigt hen gennemskåret af mange regnvandskløfter og andre eroderede render i landskabet.

Ikke en plante har fundet fodfæste på afrømningen, og det må skyldes et meget surt miljø på grund af et stort indhold af svovl i jorden. Midt på arealet ses en udstilling af tipvogne med informationstavle under projekt "Det maritime Hasle".

Hvis du ikke allerede har været ude på det golde område, som du finder ved enden af Glasværksvej ca. 1 km før Hasle by, så er det absolut et besøg værd. Brochuren ”Det maritime Hasle” beskriver området således:

Hasle Lystskov er et skovområde syd for Hasle på Bornholm, der strækker sig omtrent til skoven ved Hasle Klinkerfabrik, der ligger nord for Sorthat/Muleby. Hasle Lystskov opstod i midten af 1800-tallet, hvor området ved skovstranden blev beplantet for at undgå spredning af sand til den mere østliggende landbrugsjord. Skoven indeholder i dag de mest almindelige træsorter, særlig gran, bøg og birk. Midt i skoven ligger Rubinsøen, der er resultatet af en udgravning af kul under 2. verdenskrig. Restproduktet blev overført til ”Kullatippan” ved skovstranden.