HVAD BAGSIDEN GEMTE

ARTIKEL FRA DEN METERSPOREDE - Nr. 4 - 2014

HVAD BAGSIDEN GEMTE.


En lørdag i september måned var det min tur til at tage en vagt på DBJ Museum, og solen havde valgt at vise sig fra sin bedste side denne dag, så var det småt med besøgende til udstillingen. Jeg gav mig derfor tid til at se på indholdet af skufferne i arkivet på loftet. Jeg vidste at der var en del materiale fra projekteringen af Gudhjem-banen, og gav mig til at sortere de mange tegninger og planer, der lå i skufferne i den originale DBJ-kommode.


Alminding - Gudhjem Jernbane, Tværprofiler på fri Bane, Plan 9, Lb. Nr. 36.

Jeg ville finde ud af om, vi havde alle planer og skitser, der var forsynet med løbenumre, fra nr. 01 til nr. 70. Planerne kunne benyttes i forbindelse med Gudhjem-banens 100 års jubilæum i 2016. Jeg fandt næsten dem alle, men under min gennemgang af planerne fandt jeg en planche med overskriften:

 

Alminding-Gudhjem Jernbane, Tværprofiler på fri Bane, Plan 9, Lb.Nr. 36. 

 

Men det var først, da jeg kom til se på bagsiden af planen, at jeg blev virkelig overrasket, for her gemte sig en virkelig klenodie. Bagsiden var genbrugt til denne opstilling af ”Driftsresultater pr. Banekm. for de bornh. Jernbaner”. For hvert af de 3 jernbaneselskaber var der en skitse med grafer for bl.a. udgifter og indtægt m.v. med sirligt udført håndskrift.  


Bagsiden af Plan nr. 9, lb.nr. 36. En planche med driftsresultater for de tre bornholmske jernbaner. Oversigterne viser i alt 17 års resultater, regnskabsårene fra 1913/14 til og med 1929/30. Er det mon en resultatoversigt, udarbejdet efter J. Fagerlunds fratræden den 1. sep-tember 1929?

FORSIDEN: 

Planchens størrelse er ca. 70 cm x 105 cm underskrevet, Rønne i marts 1914, J. Fagerlund. Størrelsesforholdet på tværprofilerne er 1:100. Ved et opslag i Planbogen for Alminding-Gudhjem Jernbane kunne jeg oven i købet placere disse tværprofiler helt præcist i landskabet. Det viste sig at være på strækningen mellem Østerlars og Stavehøl, hvor profilerne viste banelegemet fra 14,880 km til 15,200 km med 20 meters afstand.

Den sidste tværprofil ud af i alt 20 tværprofiler på forsiden af Plan nr. 9, Lb.nr. 36.

Nedenfor ses et udsnit af de to sider fra J. Fagerlunds Planbog for AGJ (Gudhjem-banen), hvor de fleste af tværsnittene kan placeres. Højdesnittene viser, dels hvor banelinjen skulle placeres i landskabet, og dels hvor meget der skulle graves af terrænet for at få et jævnt fald (ca. 1,2 procent) hen mod Stavehøl, dvs. Kobbeåen.

   



Første udsnit viser længder, mens det nederste udsnit viser de højdesnit, som svarer til tværsnittene på planchens forside.

Hvert enkelt tværsnit viser banelinjens placering i højdemeter, hvor 0 meter er lig med havets overflade. De enkelte højdesnit indeholder 3 stk. tal. Læst nedefra betyder tallene følgende: 1. tal svarer til terrænhøjde inden anlæg af jernbane, 2. tal er lig med banelinjens terrænhøjde efter anlæg af jernbanen, og 3. tal svaret til forskellen mellem de to første højder.

 

Det kan således udledes af punkt 152, at terrænhøjden var 74,89 meter, banelinjens højde var projekteret til 73,97 meter, altså skulle der graves 0,92 meter af terrænet i forbindelse med anlægsarbejdet. På dette sted var der som tidligere nævnte et fald på 1,2 procent, og det svarer til at afstanden mellem hvert tværsnit var 20 meter, og at faldet derfor var afsat til 0,24 meter for hvert tværsnit.

1. tværsnit er punktet 148,8 (+15), dvs. 14,895 km fra Almindingen Station, hvor den ny jernbane havde udgangspunkt. Det 19. tværsnit er punktet 152,0 = 15,200 km. Sidste tværsnit på planchen, punktet 153,8, som markerer begyndelsen af dæmningen ved Stavehøl, er ikke med på udsnittet.

Største stigning/fald på strækningen var iflg. Planbogen umiddelbart efter Almindingen Station, hvor den var målt til 0,30 meter, eller svarende til 1,5 procent. Det var især denne stigning, der betød, at man måtte anskaffe de store svenske lokomotiver til denne jernbane. De samme stigninger kunne findes på Allinge-banen.




BAGSIDEN: 

Umiddelbart var det jo bagsiden af planchen, der vækkede min interesse, og jeg har derfor opdelt den i 3 billeder, som gengives her på siden. Overskriften på planchen er: Driftsresultater pr. Bane kilometer for de bornholmske Jernbaner. Der er et billede for hver af de 3 jernbaner, som viser i alt 5 kurver, der følger udviklingen i jernbanerne regnskaber gennem 17 år. Her kan man følge udgifterne og indtægterne, og dermed også overskud eller underskud.


Antal rejser, hvilket jeg tolker som antal passager, kan også følges, ligesom der er en kurve for fragtet gods, opgivet i antal tons pr. år. Den 5. og sidste kurve viser antal køre kilometer. Jeg har derfor prøvet ved hjælp af oversigter i Ludvig Mahlers bog at tyde de mange tal på de enkelte resultatopgørelser. Udviklingen fremgår af kurverne, men jeg må indrømme, at det er en anderledes måde at opgøre indtjeningen efter. Derfor følger en omregning af resultaterne til årlige regnskabstal for alle fem nøgletals vedkommende:

Nexø-banen: regnskabstal for 1929/30:

Nexø-banen: regnskabstal for 1929/30:


Indtægt pr. banekilometer:       kr. 8.702,00

Udgifter pr. banekilometer:      kr. 8.023,00

Fragtet gods pr. banekm.:        1.307 tons

Antal rejser pr. banekm.:         4.628 rejser

Antal togkilometer:                   3.657 km.

 


Da Nexø-banen havde en strækning på i alt 41,6 km (36,6 + 5,0) kan regnestykket omskrives til et årsresultat ved at gange de opgivne tal med 42,6. Det giver dette resultater, som svarer til officielt regnskabsresultat:


Indtægt for 1929/30:             kr. 362.010,00

Udgifter for 1929/30:            kr. 333.766,00

Overskud 1929/30:                 kr.   28.244,00

Fragtet gods i alt:                   ca. 54.371 tons

Antal rejser/passager:           ca. 192.525

Antal kørte kilometer:           ca. 152.131


De tre første tal kan kontrolleres i Ludvig Mahlers bog, hvor 17. kapitel omhandler jernbanernes driftsresultat gennem alle 68 år. De tre sidste tal kan med fordel divideres med 365, så kommer man frem til disse gennemsnitstal: 149 tons gods pr. dag, ca. 527 rejser/passagerer pr. dag, og antal køre km pr. dag = ca. 416, svarende til præcis 5 dobbeltture pr. dag. Største indtjening havde Nexø-banen i 1924/25.

Allinge-banen: regnskabstal for 1929/30:

Allinge-banen: regnskabstal for 1929/30:


Indtægt pr. banekilometer:       kr. 5.642,00

Udgifter pr. banekilometer:      kr. 5.751,00

Fragtet gods pr. banekm.:        528 tons

Antal rejser pr. banekm.:         2.984 rejser

Antal togkilometer:                   2.516 km.


Da Allinge-banen havde en strækning på i alt 31,2 km kan regnestykket i dette tilfælde omskrives til et årsresultat ved at gange de opgivne tal med 31,2. Det giver dette resultater, som svarer til officielt regnskabsresultat:


Indtægt for 1929/30:             kr. 176.037,00

Udgifter for 1929/30:            kr. 179.437,00

Underskud 1929/30:              kr.   -3.400,00

Fragtet gods i alt:                   ca. 16.474 tons

Antal rejser/passager:           ca.   93.101

Antal kørte kilometer:           ca.   78.499


De tre første tal svarer til de opgivne tal i Ludvig Mahlers bog. De tre sidste tal kan med fordel divideres med 365, så kommer man frem til disse gennemsnitstal: 45 tons gods pr. dag, ca. 255 rejser/passagerer pr. dag, og antal kørte km pr. dag = ca. 215, svarende til omkring 3-4 dobbeltture pr. dag. Banen gav underskud fra 1926/27, og bedste resultat blev opnået i 1924/25.

Gudhjem-banen: regnskabstal for 1929/30:

Gudhjem-banen: regnskabstal for 1929/30:


Indtægt pr. banekilometer:       kr. 3.861,00

Udgifter pr. banekilometer:      kr. 4.109,00

Fragtet gods pr. banekm.:        778 tons

Antal rejser pr. banekm.:         3.796 rejser

Antal togkilometer:                   2.599 km.


Da Gudhjem-banen havde en strækning på i alt 18,1 km kan regnestykket i dette tilfælde omskrives til et årsresultat ved at gange de opgivne tal med 18,1. Det giver dette resultater, som svarer til officielt regnskabsresultat:


Indtægt for 1929/30:             kr.   69.876,00

Udgifter for 1929/30:            kr.   74.364,00

Underskud 1929/30:              kr.   -4.488,00

Fragtet gods i alt:                   ca. 14.082 tons

Antal rejser/passager:           ca.   68.708

Antal kørte kilometer:           ca.   47.042


De tre første tal svarer til de opgivne tal i Ludvig Mahlers bog. De tre sidste tal kan med fordel divideres med 365, så kommer man frem til disse gennemsnitstal: 39 tons gods pr. dag, ca. 188 rejser/passagerer pr. dag, og antal kørte km pr. dag = ca. 129, svarende til omkring 3-4 dobbeltture pr. dag. Banen gav underskud fra 1926/27, og på Gudhjem-banen blev bedste resultat også præsteret i 1924/25.

Joachim Fagerlund.

Artiklen afsluttes med et af de få billeder, der findes af driftsbestyrer Joachim Fagerlund.


Nils Pedersen, november 2014.


Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...

Magnus Olsen | Svar 06.11.2015 13.08

Spændende.
Jeg elsker at finde/ se på rester fra jernbanerne på Bornholm og nu ved jeg hvor jeg kan finde flere ;)
Dem skal jeg ud og se på :D

Magnus Olsen 09.11.2015 11.13

Mange tak :)
Håber ikke de har fjernet dem, det ville være trist :(
Jeg glæder mig til at se hvad der er tilbage :)

Nils DBJ 06.11.2015 18.20

Hej Magnus
God jagt. Jeg er ikke sikker på, at alle skinnerne er der endnu, men det du jo ud af.

Bent-ole Jensen | Svar 11.04.2013 02.22

Hasle fra den gang farfar var ung.

Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

22.03 | 13:53

Nej , jeg kan ikke kende den gamle station .....................

Hilsen

Hogo

...
09.11 | 11:13

Mange tak :)
Håber ikke de har fjernet dem, det ville være trist :(
Jeg glæder mig til at se hvad der er tilbage :)

...
06.11 | 18:20

Hej Magnus
God jagt. Jeg er ikke sikker på, at alle skinnerne er der endnu, men det du jo ud af.

...
06.11 | 13:08

Spændende.
Jeg elsker at finde/ se på rester fra jernbanerne på Bornholm og nu ved jeg hvor jeg kan finde flere ;)
Dem skal jeg ud og se på :D

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE