"Sidesporene i Klemensker"

ARTIKEL FRA DEN METERSPOREDE - Nr. 4 - 2012

SIDESPORENE I KLEMENSKER

Klemensker Station var en af de landstationer, som havde det største sporareal, selv om der ikke var tale om et jernbaneknudepunkt. Der var på intet tidspunkt planer om etablere en sidebane fra Klemensker. Alligevel var det en af de få stationer, som havde perron ud for vigesporet. Det skyldes, at det var her, at togene krydsede hinanden, når f.eks. toget fra Rønne, med afgang kl. 8,00, mødte det nordfra kommende tog, der var afgået fra Sandvig kl. 6,45, iht. køreplanen fra 1926.

Som det kan ses af skitsen var der foruden hovedsporet to vigespor. Det ene som tidligere nævnt med perron af hensyn til togkrydsninger.

Fra det andet vigespor længst væk fra stationen var der i den ene ende (mod Rønne) et sidespor til grovvareforeningens pakhuse, og i den anden ende var kreaturfolden placeret. Det betød at man kunne have vogne stående på stationsarealet og samtidig gennemføre dagens togkrydsninger uden at genere losningen og lastningen af godsvognene.

Luftfoto af grovvareforeningen i Klemensker, hvor man tydeligt ser sidesporet mellem de to pakhuse. Sporet endte helt ude ved hovedlandevejen mod Rø.

På billedet ses også øverst til venstre baneformand Sinius Hansens privatbolig, som havde indkørsel via stationens læssevej. Sinius Hansen var baneformand i Klemensker fra 1930 til banen lukkede i 1953, og byggede sin private villa tæt ved jernbaneterrænet, og fik tilladelse til at etablere sin adgangsvej via jernbanens terræn, hvilket jo var meget praktisk, når man havde sit daglige virke ved jernbanen. Huset, der nu er nedrevet, fik aldrig egen indkørsel direkte til offentlig vej.

Signalmasten, hvoraf den nederste del lige netop kan anes på billedet, stod i udkanten af Sinius Hansens have. Men ellers giver billedet et godt indtryk af de mange spor ved Klemensker station.

Stationen set fra øst, hvor der endnu er marker med græssende køer. I baggrunden ses kirken, hovedgadens huse, grovvareforeningens to tvillingepakhuse og Indre Missions missionshus.

På sporet ned til pakhusene lå også grovvareforeningens kulgård. Gården lå til højre for sporet, set fra stationen. Når man skulle tømme jernbanevognene for deres last, så havde man en kranskinne med en løbekat. En stor ”spand” blev fyldt med kul og ved hjælp af løbekatten kørt ind over kulgården, hvor den blev tømt. Det var langt nemmere end at skovle kullene ind medhåndkraft.

Jernbanevogne på sidesporet ved kulgården

Endelig skal vi jo ikke glemme det andet sidespor, som var placeret til højre i retningen mod Allinge lige efter jernbanens eget varehus. Sidesporet kunne dog ikke benyttes, når godset skulle læsses ind og ud af varehuset, da varehusets læsserampe var placeret på selve perronen ud for hovedsporet.

Sidesporet endte helt ude ved hovedgaden.

Sidesporet var derfor kun anvendeligt til hensætning af jernbanevogne samt til direkte lastning og losning af varer fra hestevogn eller lastbil. At sporet blev benyttet, kan ses på billedet nederst på siden, hvor der er hensat et par godsvogne på stiksporet. Varehuset blev i øvrigt forsynet med et halvtag omkring 1926 efter tegninger af driftsbestyrer J. Fagerlund. Halvtaget blev placeret ud for den nordlige ende af varehuset.

Ude til venstre i billedet anes kreaturfolden.

For enden af læssevejen var stationens kreaturfold placeret. Den blev flittigt benyttet af omegnens landmænd, når de sendte køer eller grise af sted til slagteriet i Rønne. Et betragteligt antal svin har stået i kreaturfolden og ventet på at komme ud på deres absolut sidste rejse. På billedet herunder ses også en postkærre, og bag ved den yderligere et halvtag. Det vides dog ikke, hvornår dette halvtag er kommet til og årsagen hertil.

Et kig fra grovvareforeningens sidespor til stationen, hvor 2 stk. tog krydser hinanden.

Klemensker oplevede en betydelig udvikling i de år, jernbanen eksisterede - fra 1913-1953. Tidligere var landbruget dominerede i byen, men det ændrede sig ret hurtigt efter jernbanens åbning. I midten af 1900-tallet ernærede 23 af stationsbyens cirka 500 indbyggere sig af landbruget, men 167 levede af håndværk og industri og 58 af handel og omsætning.

Toget til Sandvig gør holdt i Klemensker. Teksten bag på billedet fortæller, at Georg og Birgit har fulgt deres mor til toget i1934. Frichs Motorvogne kom dog først til DBJ i sommeren 1935.

I gennem jernbanens 40 år fik Klemensker grovvareforretning, savværk, betonvarefabrik, bibliotek, vandværk, kølehus samt de bornholmske mejeriers andelsosteri. Det nyttede, at man i Klemensker satsede på at udnytte de muligheder, jernbanen frembød, og satsningen var ikke tilfældig.

Indkørsel til stationen fra nord. Man kan se det dobbelte vigespor, hvor der er henstillet et par godsvogne ud for kreaturfolden.

Gennem Klemensker var jernbanelinjen - på grund af terrænet - oprindelig projekteret så østligt som ved Tornegård og Boesgaard - Men lokalt ønskede man banen så tæt som muligt på mejeriet Bjørnedal og brugsforeningen.

Jernbanens krydsning med landevejen i Klemensker by. Stationen ligger til venstre ca. 100 m efter jernbaneoverskæringen. Huset ligger stadig på hjørnet af Brogade og Sct. Klemensgade.

Selvom det fordyrede anlægsudgifterne, så blev det, som de ønskede i Klemensker. Stationen med de mange sidespor kom til at ligge tæt ved kirken og Missionshuset.

Nils Pedersen, november 2011.